Vi runder Skorpionens sæson af med en af Mariannes yndlingsefterårssange og en vulkansk lavasten fra Island, som giver lidt varme og ro her i Skorpionmørket. I dette afsnit tager vi dig en med tur rundt i Zodiaken og giver dig et ret konkret redskab til at komme godt i gang tydningen af dit fødselshoroskop. Vi skal nemlig kigge på planetpar, og hvad det betyder, når to planeter påvirker hinanden, enten ved at stå tæt sammen (konjunktion), eller når der er en tråd i mellem dem (aspekt). Vi bygger ligeså stille ovenpå, så find dit horoskop frem, hvis du vil følge med undervejs. Mariannes fødselshoroskop bliver sat under lup og bruges som eksempel, og det er altså en ret vild oplevelse for åben mikrofon, skulle vi hilse at sige… I brevkassen skal det handle om kampen mellem følelse og fornuft, når en kær Fiskeascendant med helt vildt mange stenbukkeplaceringer spørger, hvordan den følsomme Fisk dog skal få plads i mængden af fakta- og evidenselskende Stenbuk-energi. Der er også plads til et par gode råd til håndtering af angstfyldte tanker, og så bliver du naturligvis ikke snydt for Malles Skorpionquiz, som endnu engang får Marianne på glatis, fordi det handler om rappere. Håber I vil gætte og lytte med!

Afsnittet er ikke støttet eller sponsoreret, men du har mulighed for at støtte os ved at lytte gennem Podimo.

Tilrettelæggere og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen

Optagelse, klip og mix: Mathias Sørensen

Titelmusik: Empha Jomsø. Episodemusik: Emil Märcher-Rørsted

Det er blevet søndag, mørket ligger som en tung dyne over os, og i dette afsnit kryber vi sammen og varmer os ved hinanden og astrologien. Vi taler om de planetariske indflydelser lige nu, og om hvad vi kan gøre for at komme blødest igennem sæsonen. Vi bliver også klogere på, hvad det vil sige at have de forskellige planeter (Merkur, Venus, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Pluto og Neptun) stående i Skorpionen. I brevkassen forsøger vi at hjælpe en mega-Skorpion med at få lidt mere lys ind i tilværelsen, og vi kommer også omkring et dejligt spørgsmål fra en Jomfru, der gerne vil være der for sin Skorpionkæreste på bedst mulige måde. Der er også Friends-quiz og comfort food på programmet, så skynd dig at finde dit chart frem, så du kan følge med i planeterne, pak dig ind i uldtæppet og læn dig tilbage til lyden af en søndag i november med dine venner fra Astropod.

Afsnittet er ikke støttet eller sponsoreret, men du har mulighed for at støtte os ved at lytte gennem Podimo.

Tilrettelæggere og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen

Optagelse, klip og mix: Mathias Sørensen

Titelmusik: Empha Jomsø

Episodemusik, Emil Märcher-Rørsted

Det er blevet søndag, og vi byder jer inden for til en hyggelig efterårssnak i Skorpionens tegn. I dette afsnit slår vi et slag for de langsomme bevægelser og for at skrue endnu mere ned for tempoet. Vi kigger nærmere på the big three; Sol, Måne og Ascendant, og snakker om, hvad det betyder, når man har én af disse tre placeringer i Skorpionens tegn, og hvordan de differentierer sig fra hinanden. I skal selvfølgelig heller ikke snydes for en brevkasse, hvor I bl.a. kan møde en Tyr, der altid falder for Skorpioner. Og så har Amalie forberedt endnu en Skorpionquiz til Marianne, denne gang om milliardærer. Vi håber, I vil gætte og lytte med, og at I vil tage godt i mod afsnittet. Afsnittet er ikke støttet eller sponsoreret, men du har mulighed for at støtte os ved at lytte gennem Podimo. 

Tilrettelæggere og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen

Optagelse, Klip og mix: Mathias Sørensen

Titelmusik: Empha Jomsø Episodemusik: Emil Märcher-Rørsted

I dette allerførste afsnit i den nye sæson af Astropod dykker vi ned i Skorpionens temaer og zoomer ind på herskerplaneten Pluto. Der er dybdepsykologi og transformation på programmet, så der er altså lagt i ovnen til en tur helt ned i underverdenen, kære venner. Vi kommer ind på efterårsanbefalinger og selfcare i mørket, og så bliver vi også lige nødt til at tale om, hvad der har været på spil blandt planeterne den seneste tid. Den der Merkur Retrograd, ik!? Vi skal selvfølglig også omkring en brevkasse og en skorpionquiz, og så håber vi ellers bare, at I vil tage rigtig godt i mod vores sæsonpremiere!

Afsnittet er ikke støttet eller sponsoreret, men du har mulighed for at støtte os gennem 10’er.app eller ved at lytte gennem Podimo. Vi er evigt taknemmelige for ethvert bidrag. Tilrettelæggere og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen Optagelse, klip og mix: Mathias Sørensen Titelmusik: Empha Jomsø Episodemusik: Emil Märcher-Rørsted

June 19, 2020

Episode 24: Krebsen 2.0

Det er blevet ægte sommer med duftende blomster og modne marker, lune vinde, lyse nætter og langsomme dage. Solen har indtaget sin plads i Krebsen, hvor den vil hygge sig den næste måned, og det er tid til solhvervsfejring med bål og sang. I dette afsnit samler vi op på sæsonen der gik, og vi dykker ned i Krebsen og det 4. hus og IC. Det er sæsonafslutning for Astropod, og det betyder også sommerferie for Amalie, og barsel for Marianne. Podcasten tager nu en lille pause.
I dette afsnit synes vi også, det er på sin plads at tale om verdenssituationen i øjeblikket, og vi lægger derfor ud med en snak omkring Black Lives Matter og anti-racisme. 2020 er et vildt og transformativt år, og vi er mere end klar til at lære, og til at ændre på forældede og uhensigtsmæssige indre og ydre strukturer.
Her er det link til artiklen om antiracistisk børneopdragelse, som Marianne nævner i afsnittet: https://friktionmagasin.dk/10-r%C3%A5d-til-anti-racistisk-b%C3%B8rneopdragelse-3d8d7d180b93)

I stedet for at donere til os igennem 10er.app, vil vi gerne opfordre til at bidrage med et valgfrit donationsbeløb til organisationen Together We Push, som arbejder for at forbedre forholdene for børnefamilier på Sjælsmark. Mobilepay: 8287TE

Tusind tak fordi I lytter med! Og på gensyn fra os.

TVILLINGERNE: 22. MAJ - 21. JUNI

Velkommen til Tvillingesæsonen! Det er blevet tid til at nyde et koldt glas i solen, kigge folk i øjnene På gaden (selvom der er corona, kan man jo godt flirte lidt), skrue op for charmen, selvtilliden og det lækre hår. I dette afsnit taler vi om, hvordan man håndterer Tvillingens spontanitet og trang til at være social under de nuværende omstændigheder, og så går vi selvfølgelig i dybden med det 3. hus, Tvillingens hus. Det er også blevet et temmelig personligt afsnit, fordi Amalie har månen i Tvillingen og Mariannes har ascendanten stående der - og hvad er egentlig bedre end eksempler fra det virkelige liv? Vi kommer ikke uden om at Tvillingen er en mesterflirter, og derfor må afsnittet også nødvendigvis handle lidt om dating, som der især er fokus på i månedens brevkassespørgsmål. Håber I har lyst til at lytte med.

Afsnittet er ikke støttet eller sponsoreret, men du har mulighed for at støtte podcasten gennem 10er.app eller ved at lytte gennem Podimo eller Mofibo. Vi er dig evigt taknemmelige for ethvert bidrag.

April 21, 2020

Episode 22: Tyren 2.0

TYREN: 21. APRIL - 21. MAJ

SÅ er vi nået til Tyrens sæson, og vi sidder her midt i epidemikrise og høj forårssol og har de blandede følelser med om bord. I dette afsnit kan vi selvfølgelig ikke komme udenom corona i et astrologisk perspektiv, men vi taler også om Tyren og 2. hus og alt det, man kan bruge tiden på med Tyre-fortegn. Der er som altid også brevkasse og en quiz, som du kan gætte med på. Vi håber du vil lytte med.

Husk at du kan støtte podcasten gennem 10er.app, eller ved at lytte til afsnittet gennem Podimo. Og husk, at du kan forudbestille vores bog, som udkommer 7. maj via dette link: www.astropod.squarespace.com

Tilrettelæggelse og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen

Optagelse, klip og mix: Mathias Sørensen

Titelmusik: Empha Jomsø

Episodemusik: Emil Märcher-Rørsted

March 20, 2020

Episode 21: Vædderen 2.0

VÆDDEREN: 21. MARTS - 20. APRIL

Glædeligt jævndøgn, astrologisk nytår, og velkommen til Vædderen 2.0! I dette afsnit har vi besøg af astrologi-nørd, ayurvedisk efterfødselsdoula og heks Amanda Schou (@maanemama), som udover alle disse titler også er firedobbelt Vædder. Vi taler bl.a. om 1. Hus, som hører til Vædderen og Ascendanten, og vi taler om ayurveda og efterfødselsvejledning.
Vi er en smule overtrætte i dette afsnit, fordi vi under optagelserne sad i slutspurten på skriveprocessen af vores Astropod Håndbog, som udkommer her til maj. Amanda er heldigvis frisk og frejdig, og har i dagens anledning fået lov at vælge månedens krystal. Vi glæder os til at dele det med jer og håber, I vil lytte med.

Månedens anbefalinger:

Podcasten On Being with Krista Tippet
Astrologen Jessica Layadoo

Tilrettelæggelse og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen

Optagelse, klip og mix: Mathias Sørensen

Titelmusik: Empha Jomsø

Episodemusik: Emil Märcher-Rørsted

February 19, 2020

Episode 20: Fiskene 2.0

FISKENE: 20. FEBRUAR - 2O. MARTS

I skyggen af valentinsdag har vi taget følelserne uden på tøjet og kommer her med et lille kærlighedsafsnit i Fiskenes tegn. Vi har besøg af vores kære husastrolog Caritas Fischer, og udover astrologi og kærlighed taler vi også om Fiskenes hus - det 12. og sidste hus i dyrekredsen. Vi runder også en astrologisk vejrudsigt og bliver klædt på til at håndtere den næste måneds følelseshav og Merkur retrograd. Vi håber I vil lytte med.

Tilrettelæggelse og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen

Optagelse, klip og mix: Mathias Sørensen

Titelmusik: Empha Jomsø

Episodemusik: Emil Märcher-Rørsted

January 20, 2020

Episode 19: Vandbæreren 2.0

VANDBÆREREN: 21. JANUAR - 19. FEBRUAR Det er blevet vandbærerens sæson, og der er nyt afsnit ude! Det blæser med friske, drømmende og idealistiske vinde, og det kommer til udtryk, når vi i dette afsnit taler om det 11. hus og Uranus. Og så får vi besøg af Fattima Loreen, som er ansigtslæser, akupunktør og clairvoyant. Lyt med og find ud af, hvad der er på spil med Amalies næse og Mariannes øjenbryn. Vi håber, I bliver ligeså opslugt af emnet som vi er!

Afsnittet er lavet i samarbejde med Gyldendal.

Load more

Podbean App

Play this podcast on Podbean App